Tilmelding til konfirmation 2027
Skal du eller dit barn konfirmeres fra Kirken i Ørestad i 2027?
Hos Kirken i Ørestad bliver man konfirmeret i 8. klasse.
I skal tilmelde den kommende konfirmand to forskellige steder:
1.Tilmeld på "Personregistrerets selvbetjening" her.
Her giver i som forældre samtykke til konfirmationen via Mit-ID. Det er vigtigt, at ALLE med forældremyndighed giver denne samtykke, ellers kan jeres barn ikke blive konfirmeret. Det skal gøres senest den 1.november 2026.
2.Tilmeld jer en konfirmationsdato hos Kirken i Ørestad herunder:
For at få plads på en bestemt dato og tidspunkt skal I også tilmelde jer via formularen herunder. Tilmelding åbner 1.maj 2026 kl.19.
Konfirmationsdatoer i 2027:
LØRDAG DEN 1.MAJ
- Klokken 10 - tilmelding her
- Klokken 12 - tilmelding her
TORSDAG DEN 6.MAJ
- Klokken 10 - tilmelding her
- Klokken 12 - tilmelding her
LØRDAG DEN 8.MAJ
- Klokken 10 - tilmelding her
- Klokken 12 - tilmelding her
LØRDAG DEN 15.MAJ
- Klokken 10 - tilmelding her
- Klokken 12 - tilmelding her
Dato for informationsmøde kommer på et senere tidspunkt
Der vil også komme mere information ud om undervisningen, men den plejer at ligge om tirsdagen fra 15.30-17.00. Der vil også blive taget nogle weekender i brug.
HUSK: tilmeldingen er først endelig, når konfirmanden er tilmeldt begge steder.
Hvis i har spørgsmål, kontakt venligst kirkekontoret via telefon: 3254 6000 eller mail: oerestadsogn@km.dk eller præster.
Konfirmation betyder, at Gud bekræfter det løfte om at være med dig, som han gav dig, da du blev døbt.
Som døbt får du lov til selv at tage stilling til din dåb, når du er på vejen mod at blive voksen. Ved konfirmationen bekræfter Gud sit ja til dig og siger, at han holder, hvad han lovede til din dåb. Som konfirmand gentager du dåbens ja med dit ja til den kristne tro og bliver velsignet.
Hvad tror du på?
Vi tror hver især på vores måde. Det bliver vi ved med, også når vi er konfirmeret. Du behøver ikke at vide, om du vil konfirmeres, inden du begynder at gå til præst.
Konfirmandundervisning - at gå til præst
For at blive konfirmeret skal du først gå til konfirmationsundervisning eller gå til præst, som mange kalder det. Her lærer du om kristendom og taler med præsten og dine kammerater om livets store spørgsmål.