Café koncert med Simpelthen ved Malte

Café koncert med Simpelthen ved Malte

Café koncert med Simpelthen ved Malte

Torsdag 9. oktober 2025, kl. 19:30
Menighedslokaler, Robert Jacobsens Vej 66A, Robert Jacobsens Vej 66a, 2300 København S
fri entré

Musik med eksistentiel dybde og poppet varme.

Malte Holgaard, som er kunstneren bag projektet ”Simpelthen” var egentlig færdig med musikken. Succesen havde tidligere været indenfor rækkevidde, men forsvandt som dug for solen da Corona epidemien ramte verden. 

Med sit tidligere kunstnernavn Theo X, havde Malte spillet flere optrædener på live fjernsyn. i Go Morgen Danmark og til Rainbow Awards, fået afspilninger i dansk radio på P4 og P3, i udlandet på BBC RADIO, og han havde også spillet med nogle af Danmarks største stjerner, til Kong Frederiks private 50-års fødselsdag.

Epidemien betød ingen koncerter, verdensturneen med Copenhagen Pride blev aflyst, bandet blev sat på pause, og Malte måtte indse, at ”det var det”.

Til at starte med var der en glæde over at have lagt musikken på hylden, for med musikken, også de uopnåelige drømme. En vægt forsvandt. Men hurtigt sneg der sig ord ind igen. Fulgt af melodier. Det startede som digte, omkring det at blive ældre, at ens venner fik børn, flyttede i hus og væk fra København. 

Digte om at have følt sig forkert i sin ungdom grundet sin homoseksualitet, og frygten for at blive voksen. Efter en tænke pause, med digte og melodier, så føltes musikken rigtig igen. Den blev kærlig og ærlig, ligesom musik bør være.

Simpelthen er et dansk Folk, Country projekt, med rødder i Maltes kærlighed til popmusikkens melodier og opbygning. Til hver eneste sang hører en historie fra Maltes eget liv, hvilket gør hans koncerter til et indblik i hans liv, men også i samspil med publikum, til en hyggelig stund, fyldt med smil og tænksomhed. For i musikken er der ikke bare Malte, men også mange at livets snoede og kringlede kroge, som alle kender til.

Gaffa gav Simpelthens første udgivelse 4 stjerner og beskrev albummet således: ”Simpelthen balancerer mellem eksistentiel dybde og poppet varme på debuten Hvid Sol – et album, der insisterer på at tage sine følelser alvorligt uden at miste melodien af syne.”

Du vil måske også kunne lide...

ADRESSER

Kirken i Ørestad

Robert Jacobsens Vej 72B

 

Kirkekontor

Robert Jacobsens Vej 70A

 

Menighedslokaler

Robert Jacobsens Vej 66A

KONTAKT

Kirkekontoret

Telefon: +45 32 54 06 00

Mail: oerestad.sogn@km.dk

 

Kirkekontorets åbningstider

Mandag - fredag kl. 10-13

Torsdag også kl. 16-18

Lukket i weekend og på helligdage

Fakturering