01/10/2026 0 Kommentarer
Mænd & Camino
Mænd & Camino

Mænd & Caminoen
3.600 km på jagt efter sin egen vej
Hvad sker der, når man som 25-årig tager rygsækken på og begynder at gå, hele vejen fra Danmark til Spanien?
Frederik Christensen vandrede 3.600 km alene fra Danmark til Spanien. Ikke for at finde alle svarene, men for at give plads til de spørgsmål, han ikke længere kunne gå udenom.
Denne søndag besøger han Mandeklubben i Kirken i Ørestad og fortæller ærligt om tvivl, livsvalg og det at finde sin egen vej. Undervejs på den lange vandring mødte han både ensomhed og uventet fællesskab, og oplevede, hvordan tro, tillid og mødet med andre mennesker kan vokse frem, når man tør give lidt slip på kontrollen.
Det bliver en personlig fortælling om at være på vej, både helt konkret på Caminoen og i livet.
Efter foredraget spiser vi sammen og fortsætter snakken omkring bordet.
Mandeklubben er for mænd i alle aldre, og du behøver ikke have været med før. Tidligere har vi blandt andet haft Mænd & Bål, Mænd & Maling, Mænd & Marcipan, Mænd & Trommer og Mænd & Mad i mørke.
Tilmelding nødvendig herunder:
Kommentarer