
07/08/2025 0 Kommentarer
Lørdagsretreat med fokus på heling
Lørdagsretreat med fokus på heling

I en verden fyldt med støj og hast inviterer vi dig med på en retrætedag, hvor vi sænker tempoet og åbner os for det, vi ellers kan have tendens til at nedprioritere.
Dagen igennem har fokus på heling, og den indledes med CrossYoga med yogainstruktør Rie Skårhøj, hvorefter vi går ud på Amagerfælled og giver plads til heling gennem meditation og stilhed i naturen.
Dagen afsluttes med mindfulnessgudstjeneste, som varer omkring en time og bliver ledt af sognepræst Rikke Weissfeld og mindfulnesslærer Mika Heilmann.
Retrætedagen tager udgangspunkt i kristen spiritualitet. Alle er hjertelig velkommen, uanset hvad man tror på.
Tag blødt og behageligt tøj på. CrossYoga kræver, at du kan bevæge dig, men ikke at du er bekendt med diverse yogastillinger. Kirken har lånemåtter.
INFO:
Lørdag d. 13. september kl. 10.00-16.00 i Kirken i Ørestad.
Det koster 100 kr. at være med, som inkluderer frokost (betales på dagen via mobile pay).
Du tilmelder dig her.
Frist for tilmelding er torsdag d. 11. september kl. 12.00.
Der er plads til 25 deltagere.
Kommentarer