Følsomt Broderi gudstjeneste

Følsomt Broderi gudstjeneste

Følsomt Broderi gudstjeneste

Torsdag 22. oktober 2026, kl. 19:00
Kirken i Ørestad, Robert Jacobsens Vej 72B, 2300 København S

Følsomt Broderi – en aften om håb

22. oktober 2026 kl. 19.00

Hvad sker der, når vi giver vores håb et sprog – og vores hænder noget at lave?

Denne aften inviterer vi indenfor til Følsomt Broderi, hvor broderi, poesi, musik, stilhed og gudstjeneste smelter sammen i en sanselig aften.

Kris står bag Følsomt Broderi og har siden 2022 forvandlet personlige følelser, længsler og håb til broderede ord. Det begyndte i en periode præget af ensomhed og livskrise. I broderiet fandt Kris en ro og en måde at være sammen med sig selv på. Siden har over 2.000 mennesker deltaget i Følsomt Broderis broderiaftener rundt omkring i Danmark.

Nu bliver broderiet en del af kirkerummet.

Vi begynder med musik og en introduktion til aftenen, inden du selv får nål og tråd i hænderne. Undervejs bliver der god tid til fordybelse og stilhed, mens musik, poesi og refleksioner over håb flettes ind i broderiet.

Aftenen bevæger sig mellem det fælles og det stille, mellem salmer, ord, musik, lystænding og den ro, der kan opstå, når hænderne arbejder, og tankerne får lov til at vandre.

Du behøver ikke kunne brodere i forvejen. Det handler ikke om at være dygtig eller skabe noget perfekt. Det handler om at give hænderne noget at gøre, finde lidt ro og måske mærke efter, hvad du selv håber på.

Deltagelse er gratis, og alle er velkomne.

Tilmeld dig herunder.

Du vil måske også kunne lide...

FIND OS

Kirken i Ørestad

Robert Jacobsens Vej 72B

Kirkekontor

Robert Jacobsens Vej 70A

Menighedslokaler

Robert Jacobsens Vej 66A

 

Ring til os på

32 54 06 00

 

Send os en mail

oerestad.sogn@km.dk

 

ÅBNINGSTIDER

Mandag 10-13

Tirsdag lukket

Onsdag 10-13

Torsdag 10-13 & 16-18

Fredag 10-13

 

Fakturering

FØLG OS